Kropsro- og accept

Hvordan er dit forhold til mad?

Overspisning er komplekst at arbejde med, fordi man skal forstå den først. Hvis ikke man forstår den, er man heller ikke klar over hvorfor den opstår – og hvordan man kan ændre på det. Derfor får du denne måned en masse bagvedliggende viden omkring overspisning, så du har en bedre forståelse for hvorfor det sker.

Hvad er overspisning?

Overspisning er et symptom på en årsag. Det handler altså om at du tænker eller føler noget, som du senere reagerer på. Reaktionen afspejler sig dermed af hvad du tænker eller føler. Derfor kunne reaktionen vise sig på mange forskellige måder – hvor en af dem er at spise.

Når vi reagerer, handler det typisk om at vi har brug for at rumme den tanke eller følelse, vi sidder med. Vi har brug for at placere den et sted, og det er ikke altid muligt, fordi vi sjældent er bevidst omkring det i momentet.

De forskellige typer overspisninger

Overspisning handler ikke bare om at spise meget mad. Der er en masse bagvedliggende forståelse i det kognitive, der er værd at grave ned i, for at finde frem til hvad overspisningen handler om. Her kan du se nogle eksempler på hvordan overspisning kan defineres. Det er ikke tanken, at du nødvendigvis skal kunne nikke genkendende til alle eksemplerne. Se det som en liste af eksempler, der viser hvordan man eventuelt kan spotte hvorvidt det er en overspisning eller ej.

Sådan kan overspisning bl.a. vise sig

Spisning af meget store mængder mad med fravær af sult. Dvs. du spiser uden at være sulten.
Spisning indtil ubehagelig mæthed.
Spisning, der typisk indtages hurtigere end normal spisning.
Spisning hvor du føler kontroltab.
Spisning hvor du føler, at du spiste mere mad end du burde.
Spisning hvor du føler, at du spiser noget forbudt.
Spisning uden at være sulten (nok).
Spisning, for at kaste op.
Spisning, for at dulme ubehagelige følelser.

Reaktion på ubehag

Overspisning sker som sagt, fordi det er en måde at reagere på ud fra den tanke eller følelse, du sidder med. Det kan være en måde at dulme følelserne på, hvis de er svære at rumme eller ubehagelige at være i. Hvis du f.eks. føler dig ked af det, kan dét at spise være en måde at dulme på. Og hvis vi kigger på det rent fysiologisk, er det faktisk ikke så underligt, at vi finder det beroligende at spise, når vi mærker ubehag. Vi er nemlig opvokset med helt fra vi var spædbørn, at når vi græd eller var frustrerede, blev vi lagt til brystet. Her fik vi både omsorg – og mad… Derfor ligger det faktisk dybt i vores DNA, kan man sige, at mad giver en form for dulmende fornemmelse.

De forskellige led

Den dulmende fornemmelse kan virke beroligende, afslappende, afdæmpende, positivt distraherende mm. Ofte varer den dog kun kortvarigt. Og det sker typisk fordi man efterfølgende fyldes med dårlig samvittighed, skyld og skam. Og pludselig bliver de tanker/følelser, som du havde til at starte med, overskygget af at du nu føler dårlig samvittighed, skyld og skam, fordi du har overspist.

Derfor er det på en måde en slags ond cirkel, der kan være rigtig svær at bryde med. Der er nemlig flere led, man skal være opmærksom på i forhold til overspisning.

1. Du opdager, at du har haft en overspisning

Der er forskel på at spise sig lidt for mæt eller ha’ haft en overspisningen. Og alt derimellem kan være lidt af en gråzone, der kan være svær at definere. Det er mest af alt et spørgsmål om at du skal mærke efter hvordan du har det med din spisning. Det er f.eks. en overspisning, når du føler, at du har spist mere end hvad der var rart – på en måde, hvor det føltes udenfor din kontrol. Når det føles som om det ikke var dig, der tog valget om at spise, men det skete bare.

2. Du er nysgerrig på hvorfor det opstod

Hvordan har dit humør været? Hvad skete der op til selve overspisningen? Hvordan har dit overskud været i løbet af dagen? Hvordan er dit energiniveau?

3. Du finder frem til behovet bag

Ved hjælp af nysgerrighed finder du frem til hvad det var for et behov, du forsøgte at dække, da du spiste. Hvad havde du i virkeligheden brug for? Hvis du forestiller dig at man kunne spole tiden tilbage til det moment, hvor overspisningen sker – hvad kunne ellers have hjulpet dig med at dulme dine følelser?

4. Du tænker fremadrettet

Hvordan kan du hjælpe dig selv i en fremtidig situation, hvor der kunne være optakt til en overspisning igen? Hvordan kan du spotte en overspisningen inden det reelt sker? Hvordan kan du håndtere, når det sker igen?

Overspisning fører ofte til skyld og skam

Mange skammer sig over at overspise. Mest af alt, fordi de har en idé om at være helt alene om den adfærd. Her kan du sagtens slå koldt vand i blodet, for du er langt fra alene 🙂

Mind dig selv om at overspisning er en måde at være i ubehaget på. Det er en måde at reagere på ud fra de tanker og følelser, du sidder med i den givne situation. Du kan se det som en ‘strategi’ fuldkommen som hvis du skreg i en pude eller slog hånden ind i væggen af frustration/afmagt. Så kan man begynde at være nysgerrig på hvorvidt strategien er hensigtsmæssig på længere sigt, men det er en lidt anden snak.

Skamfølelse, fordi…

“Jeg dur bare heller ikke til en skid”
“Nu har jeg igen ikke lykkedes med mit mål”
“Jeg har da heller ingen viljestyrke overhovedet”

Man får dårlig samvittighed og skammer sig over sin adfærd. Måske man føler sig som en kæmpe fiasko, der ikke kan overholde aftaler med sig selv.

Skyldfølelse, fordi…

“Hvorfor kunne jeg ikke stå imod fristelsen?”
“Jeg skulle ikke ha’ spist al den mad”
“Hvorfor gør jeg det her igen og igen mod mig selv?”
“Tag dig dog sammen!!”

Man fortæller sig selv en masse modbydelige ting for at placere skylden et sted.

Hvad har du i virkeligheden brug for?

Svaret er enkelt. Du har brug for at få dækket et behov. Og det behov forsøger du så fint at dække ved at reagere. Selvom svaret er enkelt, er løsningen møg besværlig. For det er ikke noget man bare lige gør. Det er ikke noget, man bare lige ændrer.

Hvad er dit behov?

Ud fra den ubehagelige tanke/følelse, du sidder med, kan der være forskellige måder at håndtere ubehaget på. Derfor er der forskellige forslag til hvilket behov, der kan opfylde det. Her kommer nogle forslag.

Omsorg
At blive rummet
Et kram
Ikke at være alene
At være alene
At slå hjernen fra
At tale ud
At græde
Et dejlig varmt bad
Et glas rødvin
At gå en tur
Distrahering
Ringe til en veninde
Skrive oplevelsen ned

Gode reminder til dig selv

Du er ikke alene om at sidde med den her udfordring.

Der er ikke noget som helst i vejen med dig, fordi du overspiser. Det er blot din måde at tackle en bestemt situation på.

Uanset hvor mange år, du har været bevidst om, at du har tendens til at overspise, kan det laves om. Det kan tage lang tid. Det kan være udfordrende. Det kræver en masse nysgerrighed, lyst til at forstå og eksperimentere med sin adfærd – men det kan ændres.

Overspisning er ikke i sig selv nødvendigvis en dårlig ting. Det er først oppe i dit hoved at det bliver konverteret til noget negativt. Hvis man ser helt firkantet på det, er overspisning blot en måde at handle på.

Du er ikke svag, fordi du overspiser. Og du mangler heller ikke rygrad eller viljestyrke.

Gode reminder til dig selv

Du er ikke alene om at sidde med den her udfordring.

Der er ikke noget som helst i vejen med dig, fordi du overspiser. Det er blot din måde at tackle en bestemt situation på.

Du er ikke svag, fordi du overspiser. Og du mangler heller ikke rygrad eller viljestyrke.