Fra forbud til tilladelse

Et skridt nærmere madro

En af strategierne til at opnå mad, er at fjerne madforbud og i stedet tænke mere frit omkring den mad, man spiser. Det lyder ganske simpelt og ligetil, når man fortæller om det – men det kan være enormt besværligt. Og ofte kræver det flere års mentalt arbejde før man bliver klog på hvordan tankerne lyder. Det handler til dels om at finde frem til de forbudte tanker og forstå hvordan der er kommet et forbud omkring netop denne mad. Og derefter eksperimenterer du med hvordan du gradvist kan fjerne det her forbud.

Forskelligt fra mad til mad

Det ville være så dejlig nemt, hvis man kunne benytte den samme strategi på samtlige madvarer, når man er i processen om at fjerne forbud omkring maden. Dog er det ikke så ligetil. Der kan nemlig være forskellige metoder og strategier alt efter hvilken madvarer, der er tale om. Og det handler simpelthen om at vores madforbud bunder ud i en specifik årsag hver især. Derfor er det heller ikke (nødvendigvis) samme strategi, der skal benyttes for at fjerne forbuddet. Det betyder, at der skal tænkes kreativt!

Step by step

Lige præcis den her del af processen mod at opnå mere madro, er afsindig vigtig! Den er nemlig afgørende for hvordan du adminstrerer dine tanker, når du støder på de madvarer senere hen i livet. Hvis du fx ser en vaffelis som ekstremt forbudt at spise, er det en proces at gøre denne vaffelis mere og mere tilladt. Der skal typisk mange steps til, hvor man eksperimenterer og er opmærksom på sine tanker undervejs. Med andre ord: oftest skal der en del is til før du kan spise den helt afslappet med madro. Selvom denne den af rejsen kan være langhåret og føles lang, er den guld værd! For det er et af de mange værktøjer, du kan gøre brug af igen og igen.